Loading...
Share this Job

Sales Consultant

Salgskonsulent

Puratos Denmark A/S

 

Har du lyst til at blive en del af en spændende global virksomhed i rivende udvikling? Har du mod på et alsidigt job på tværs af salg, applikationsudvikling, demonstration og teknisk support primært rettet mod vores bageri- og foodservice kunder i Danmark? Så er stillingen som Salgskonsulent hos Puratos Denmark A/S lige dig. Puratos leverer innovative ingredienser til flere kundesegmenter indenfor bageri, konditori og chokolade.

 

Jobbet

I stillingen som Salgskonsulent vil du referere til vores Sales Manager og primært være udekørende hos kunder og potentielle kunder i eget distrikt. Du bidrager her til en daglig professionel sparring og betjening af vores kunder i håndværksbageri og foodservice og sikrer dem den bedste service og support. Du er desuden opsøgende ift. at vinde nye kunder. Dit primære ansvarsområde vil være kunder på det danske håndværksbagermarked i tæt samarbejde med distributører og kæder. Du vil blive tildelt dit eget salgsdistrikt på baggrund af bopæl og behovet for salgsudvikling.

 

Sammen med dine øvrige kolleger i salgsteamet har du som Salgskonsulent ansvaret for salget af hele vores produktportefølje på bageri, konditori og chokolade på håndværksbagermarkedet. Dette kræver struktureret planlægning af dine kunder, tæt opfølgning på produkter og projekter, præsentation af kampagner og nyheder, samt detaljeret kunde- og salgsrapportering. Du følger ligeledes op på ordrer og leverancer i samarbejde med distributørerne og vores kundeserviceafdeling.

 

I rollen som applikationsudvikler arbejder du hver måned fast nogle dage i vores Innovationscenter i Vejle. Du vil her i samarbejde med vores R&D Manager testbage ingredienser og stå for nye ideer og opskrifter, samt konceptudviklingen af nye færdige produkter baseret på forbrugertrends og kundeønsker. Du vil her blive involveret i projekter på tværs af kunder i håndværksbageri og industri i Danmark og resten af Norden. Du kan i den forbindelse forvente begrænset rejseaktivitet til kunder i de nordiske lande, hvor du præsenterer nye koncepter eller implementerer nye produkter på produktionslinjerne. Du vil arbejde med alle vores ingredienser, men primært have et udviklingsmæssigt fokus på konditori og chokolade.

 

Som demonstratør er du på prøvebagning hos kunderne til præsentation af nye produkter eller til optimering af kundens produktionsprocesser. Du yder desuden stærk tekniskfaglig support i forbindelse med konkrete problemløsninger hos kunden. Rollen som demonstratør indebærer ligeledes arrangement og afholdelse af kurser for kunder i vores Innovationscenter i Vejle eller måske i vores hovedkontor i Belgien.

 

 

Din profil

Vi forventer, at du er fleksibel og har flair for et alsidigt job med både administrative opgaver og vekslende praktiske udfordringer. Du vil i høj grad være selvkørende og selv tilrettelægge din hverdag, men vi er et lille team i en stor global virksomhed, så man ved aldrig helt hvad dagen bringer. Vigtigst er det, at du er ambitiøs og arbejder struktureret, har en tekniskfaglig baggrund og er en dygtigt bager, konditor elle chocolatier, har mod på at sælge, er åben og imødekommende, og har et skarpt fokus på at levere professionel service og gode oplevelser for vores fantastiske kunder.

 

 

Du har formentlig:

  • Uddannelse og erfaring som bager, konditor eller chocolatier
  • Gerne et par års salgserfaring fra andre ingrediensleverandører eller grossister
  • Du har en god forretningsforståelse, kommerciel gejst og rummer kreativitet
  • Du er selvstændig og ansvarsbevidst - og motiveres af ambitiøse salgsmål
  • Du begår dig sikkert på både dansk og engelsk, såvel mundtligt som skriftligt
  • Du er stærk på IT og SoMe og er bruger af MS Office-pakken

 

----

Puratos Denmark A/S er del af Puratos Group, der udvikler og producerer innovative ingredienser og løsninger indenfor bageri, konditori og chokolade. Gruppen har hovedsæde i Bruxelles, kontorer i mere end 70 lande og beskæftiger ca. 9.000 medarbejdere globalt. Vi er 10 medarbejdere hos Puratos Denmark A/S i Vejle, der har ansvaret for salg, marketing og udvikling i Danmark, Norge og Island.

 

www.puratos.dk

www.puratos.com

www.tastetomorrow.com